lørdag den 15. december 2012

Panserbasser - gammel familieopskrift


Ca. 90 stk.

Ingredienser
500 g hvedemel
360 g margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt
50 g sukker
120 g mandler, gerne -splitter, ellers grofthakkede smuttede mandler
2 x 1 æggehvide, evt. past.
250 g flormelis

Sådan gør du
Riv margarinen på den grove side af et rivejern. Bland mel og sukker og ælt det sammen med margarinen. Lad dejen hvile i køleskabet i 1/2-1 time.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Æggehviderne piskes til de er meget stive. Flormelisen sigtes i og det hele vendes sammen.

Dejen rulles tyndt ud og skæres i tern. Glasuren lægges på i et tyndt lag og mandlerne drysses over. Brug en tynd metalpalette, når de skal flyttes over på bagepladen. Brug evt. lidt mel til kagerullen, så den ikke hænger fast i dejen.

Bages øverst i ovnen i ca. 9,5 minut. Afkøler på en bagerist.

mandag den 3. december 2012

Pebernødder med lakrids


LAKRIDSNØDDER MED PIF.

Opskriften har jeg afprøvet sidste år og fundet hos bloggeren "Hverken fugl eller fisk"

500 g hvedemel
250 g blødt smør
100 g sukker
1 tsk hjortetaksalt
1/2 tsk stødt hvid peber
1 tsk kardemomme
2 tsk lakridspulver – jeg brugte Bülows, andre er knap så intense i smagen, så der skal måske lidt mere til af dem
Revet skal af en lille øko-citron
Ca 1 dl vand

Alle ingredienserne røres sammen på røremaskine eller æltes grundigt med hænderne.
Rulles ud i lange tynde stænger og skæres i små bidder med en skarp kniv.
Lidt mindre en en hasselnød.

.
Bagetid ca 8-10 min ved 200 grader.

Lakrids forever…

onsdag den 28. november 2012

Gulerodskage

Gulerodskage inspireret af en opskrift i kogebogen: "150 fedtfattige favoritter" af Anne Larsen.

Du skal bruge:
200 g rørsukker
275 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
2 tsk kanel
1/2 tsk salt
1 dl mørk sirup
1 dl græsk yoghurt 2 %
3 æg
350 g revne gulerødder

"Glasur"
1 dl. flormelis
200 g naturel smøreost
2 tsk citronsaft

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blandes sammen i en stor skål, og røres godt sammen. Dejen fordeles i en springform (ca. 24 cm.), og bages ved 175 grader i 4-5 kvarter. Bland glasuren og smør den på, når kagen er afkølet.

mandag den 5. november 2012

Verdens bedste chokoladekage



Ingredienser til en bradepande med låg (ca. 18 stykker)
200g god mørk chokolade
340g margarine
500g brun farin
3 store æg
300g hvedemel
3 spsk kakaopulver
1,5 tsk vanillesukker
1,5 tsk natron
3 dl kogende vand

Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader.

Hak chokoladen og kom den i en lille skål. Varm vand op i en kasserolle og stil skålen ned i vandet, så chokoladen smelter. Der må ikke komme vand i chokoladen.

Margarinen rives på den grove side af rivejernet, den brune farin tilsættes og æggene et ad gangen - det hele piskes godt sammen med en elpisker.

Bland den smeltede chokolade i smør- og sukkermassen og pisk videre til det er jævnt og uden klumper. Hæld 1,5 dl kogende vand i og pisk igen. (Pas på - det kan sprøjte og det er varmt). 

Bland mel med natron, vanillesukker og kakaopulver og sigt halvdelen i dejen. Pisk igen. Hæld resten af det kogende vand i og tilsæt resten af melblandingen. Piskes godt sammen.

Hældes i en smurt bradepande, eller brug bagepapir. 

Bages på den midterste rille i ovnen i 35-40 minutter.

Drys evt med flourmelis

Kan fryses, hvis der er rester...

fredag den 27. juli 2012

Gevalias krydderkage


12 personer
250 g sukker
200 g margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt
3 medium æg
1 dl a38 0,5%
200 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk, anslået ingefær, stødt
1 tsk, anslået kardemomme, stødt
2 tsk, anslået stødt nellike, øko, urtekram
1 tsk kanel, stødt
 Tænd ovnen på 175 grader.
Margarinen rives på et rivejern, sukker og 1 ad æggene ad gangen piskes i. Rør A38'en i. Bland mel med krydderier og rør det i dejen.
Fordel dejen i en smurt brødforme.
Bages i ca. 50 minutter.
God at fryse.
Den ser ikke ud af noget særligt, men den smager rigtigt godt 

torsdag den 5. juli 2012

Dihs gulerodskage




-  kage


3 gulerødder (ca. 175 gram revet)
2 æg
150 gram farin  (3 dl)
150 gram mel   (2½ dl)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
½ knsp groft salt
1 dl olie

  • Æg og farin piskes.
  • Tørt blandes sammen og vendes forsigtigt i æggemassen.
  • Rør forsigtigt olien i.
  • Til sidst tilsættes gulerødderne.
Kagen bages i en springform nederst i ovnen i 40 minutter ved 175 grader.


Glasur: 100 gram smøreost; 50 gram smør; 100 gram flormelis (evt: 1 tsk vaniliesukker)




fredag den 29. juni 2012

Islagkage

Islagkage med chokolade ca. 6-8 pers.
 (let at lave – skal ikke røres i under indfrysning og kan laves over et par dage)

Parfait is:  4 past.æggeblommer, 125 g. sukker, kornene fra 1 stang vanilje,  ½ l. piskefløde
Fyld:  2 spsk. rom, 100g smeltet overtrækschokolade, 1 makronbund eller små makroner
Pynt:  2 dl. piskefløde, 100g overtrækschokolade, 50 g. marcipan

Parfaiten:  Pisk æggeblommer og sukker til luftig æggesnaps. Tilsæt vaniljekorn. Pisk fløden stiv og ven den forsigtigt i æggesnapsen.

Fyldet: Del parfaitblandingen i to lige store portioner.  Tilsæt rom til den ene portion og vend smeltet chokolade i den anden.
Læg markronbunden eller små makroner i bunden af en springform (ca.22 cm.) og hæld parfaitblandingen med rom over.  Tildæk med alufolie og frys blandingen i en time.  Hæld derefter parfaitblandingen med                        chokolade over rom-isen og stil atter formen tilbage i frysen med folie over.  Frys i ca. 8 timer.
Pynten:  Kog fløden op i tykbundet gryde. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i fløden.  Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i små 5 min.   Lad chokoladen afkøle og fordel den derefter over islagkagen.  Stil tilbage i fryseren 1-2 timer.
Tag islagkagen ud af fryseren 1 time før serveringen og sæt den i køleskabet.  Pynt ved serveringen med
Udrullet marcipan udstukket f.eks. som små hjerter.
Mums og god fornøjelse siger Sanne

torsdag den 28. juni 2012

Hjemmelavet is


Vanillie is.

2 æggeblommer piskes med 4 spsk sukker og 1 spsk vanille.
1 æggehvide piskes stiv og blandes forsigtigt i æggemassen
2½ dl fløde piskes til skum og blandes i

Derefter fyld efter eget ønske.

En portion plejer IKKE at være nok...gang bare op til dobbelt-tredobbelt-firdobbelt eller så mange gange dobbelt portion som du har lyst til.

God fornøjelse
Vh Anne

onsdag den 18. april 2012

Rabarber lagkage

350 gr snittede rabarber
½ dl vand
½ dl sukker
Koges møre.
Si ca. ½ dl saft fra til glasur.
3 dl piskefløde piskes til skum
ca.14-16 små makroner knuses og kommes i flødeskummet.
1 lagkagebund lægges på et fad
derpå rabarberkompot
derefter en bund
hvorpå der lægges
flødeskum med makroner
slutteligt
endnu en bund.
trykkes let sammen og sættes på køl i 2-3 timer
lav glasur af
2 dl. flormelis og rabarbersaft (evt. citronsaft----bruger jeg aldrig)
Pynt evt. lagkagen med citronmelisseblade (bruger jeg heller aldrig)
nyd lagkagen (gør jeg altid...den holder ikke længe her i huset)


Marcipanæg/kugler





Her brugte vi ca....

400 gr. marcipan
100 gr. Cremet abrikos/appelsin marmelade

De to ting blandes og formes til æg eller kugler...stilles evt. køligt til næste dag, så massen har "sat sig"

Smelt chokolade og vend æggene/kuglerne heri og vend derefter i en af følgende ting:

  • hakket chokolade
  • hakkede mandler
  • lakrids
  • hakkede nødder
Stil til tørre og nyd dem...de var hurtigt væk her i huset :)


søndag den 12. februar 2012

Mormors amerikanske chokoladekage

6 spsk kakao
250 gr hvedemel
300 gr sukker
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
et nip salt
2 æg
150 gr smeltet smør
2½ dl vand

Glasur:

3 spsk. kakao
200 gr flormelis
2 spsk blødt smør
2 tsk kanel
½ dl kogende mælk


Sigt alle tørre dele ned i en skål.
Slå æg ud i skål, heri smeltet smør og vand.
Hæld æggemassen/blandingen i det tørre og rør sammen. Derefter i en smurt form/fad

Bag ved 170 grader i 35 minutter ( det tager 10 minutter længere i min ovn)

Når kagen er kold smøres glasuren på.

Spis med glæde. Kagen holder sig frisk i mange dage....(måske)

onsdag den 11. januar 2012

Lav dit eget puslespil - det tager kun få minutter

JIGSAW PLANET.com

Herinde kan du lave et puslespil med dit eget billede. Du kan spille det på skærmen. Hvis du vil printe det ud og bruge det som en gave, kan du gøre således:

1. Lav puslespillet, du kan vælge hvilken slags brik og hvor mange brikker der skal være (fra 4 og op til 300)
2. Tryk "play" - lav puslespillet, men gem den sidste brik. Placér brikken i nærheden af billedet
3. Tryk på "Print Scrn" - knappen på tasturet (over pilene)
4. Åbn Word, klik i dokumentet med højre musetast, vælg "Sæt ind"
5. Kan lamineres, inden de enkelte brikker klippes ud - så holder det bedre...

Hvis du har brug for hjælp, så sig bare til...

Se evt. vores puslespil til kyndelmisse, som vi har lavet på denne hjemmeside. Spørg Dorte eller jeg.

søndag den 8. januar 2012

Pebernødder med lakrids

500 gr mel
250 gr blødt smør
100 gr sukker
1 tsk hjortetaksalt
½ tsk stødt hvid peber ( jeg bruger nu bare alm. sort peber)
1 tsk kardemomme
2 tsk lakridspulver ( kan købes hos Akacia blomster eller hos Ea ...begge butikker i Sorø )
Revet skal af en lille usprøjtet citron
Ca. 1 dl vand

Alt røres sammen og gøres til pebernødder...jeg skriver med vilje ikke rulles/trilles, da jeg selv bare skærer dem i mundrette hapser...de smager lige godt uanset faconen :)

Bages i 8-10 minutter ved 200 grader ....alt afhængigt af, hvorledes din ovn arter sig.

God fornøjelse...og et lille nb...1 portion er helt sikkert ikke nok.

torsdag den 5. januar 2012

Til alle Harry Potter fans


20 miles udenfor London kan du besøge Harry Potters verden.

Warner Bros. inviterer indenfor med en gåtur igennem forskellige scenarier fra filmene.

Se de kendte steder, som f.eks. "The Great Hall", Dumbledores kontor eller "Diagon Ally". Se forskellige rekvisitter som f.eks. Harrys Nimbus 2000 eller Hagrids motorcykel og se, hvordan dele af filmene er blevet til vha. computer.

Turen tager omkring 3 timer, + / - hvor meget tid du bruger på udstillingerne. Man kan kun få adgang ved at forudbestille billetterne.

Læs mere på deres hjemmeside: http://www.wbstudiotour.co.uk/tour/tour/

Vi skal afsted og er allerede ved at planlægge turen. Drengene har ikke været i London før, så vi kombinerer det med sightseeing og shopping. Hvad synes du, at vi skal se i London? Skriv gerne et forslag og en begrundelse som kommentar...