onsdag den 28. november 2012

Gulerodskage

Gulerodskage inspireret af en opskrift i kogebogen: "150 fedtfattige favoritter" af Anne Larsen.

Du skal bruge:
200 g rørsukker
275 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
2 tsk kanel
1/2 tsk salt
1 dl mørk sirup
1 dl græsk yoghurt 2 %
3 æg
350 g revne gulerødder

"Glasur"
1 dl. flormelis
200 g naturel smøreost
2 tsk citronsaft

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blandes sammen i en stor skål, og røres godt sammen. Dejen fordeles i en springform (ca. 24 cm.), og bages ved 175 grader i 4-5 kvarter. Bland glasuren og smør den på, når kagen er afkølet.

mandag den 5. november 2012

Verdens bedste chokoladekage



Ingredienser til en bradepande med låg (ca. 18 stykker)
200g god mørk chokolade
340g margarine
500g brun farin
3 store æg
300g hvedemel
3 spsk kakaopulver
1,5 tsk vanillesukker
1,5 tsk natron
3 dl kogende vand

Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader.

Hak chokoladen og kom den i en lille skål. Varm vand op i en kasserolle og stil skålen ned i vandet, så chokoladen smelter. Der må ikke komme vand i chokoladen.

Margarinen rives på den grove side af rivejernet, den brune farin tilsættes og æggene et ad gangen - det hele piskes godt sammen med en elpisker.

Bland den smeltede chokolade i smør- og sukkermassen og pisk videre til det er jævnt og uden klumper. Hæld 1,5 dl kogende vand i og pisk igen. (Pas på - det kan sprøjte og det er varmt). 

Bland mel med natron, vanillesukker og kakaopulver og sigt halvdelen i dejen. Pisk igen. Hæld resten af det kogende vand i og tilsæt resten af melblandingen. Piskes godt sammen.

Hældes i en smurt bradepande, eller brug bagepapir. 

Bages på den midterste rille i ovnen i 35-40 minutter.

Drys evt med flourmelis

Kan fryses, hvis der er rester...

fredag den 27. juli 2012

Gevalias krydderkage


12 personer
250 g sukker
200 g margarine, 80 %, stegning/bagning, vegetabilsk fedt
3 medium æg
1 dl a38 0,5%
200 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk, anslået ingefær, stødt
1 tsk, anslået kardemomme, stødt
2 tsk, anslået stødt nellike, øko, urtekram
1 tsk kanel, stødt
 Tænd ovnen på 175 grader.
Margarinen rives på et rivejern, sukker og 1 ad æggene ad gangen piskes i. Rør A38'en i. Bland mel med krydderier og rør det i dejen.
Fordel dejen i en smurt brødforme.
Bages i ca. 50 minutter.
God at fryse.
Den ser ikke ud af noget særligt, men den smager rigtigt godt 

torsdag den 5. juli 2012

Dihs gulerodskage




-  kage


3 gulerødder (ca. 175 gram revet)
2 æg
150 gram farin  (3 dl)
150 gram mel   (2½ dl)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
½ knsp groft salt
1 dl olie

  • Æg og farin piskes.
  • Tørt blandes sammen og vendes forsigtigt i æggemassen.
  • Rør forsigtigt olien i.
  • Til sidst tilsættes gulerødderne.
Kagen bages i en springform nederst i ovnen i 40 minutter ved 175 grader.


Glasur: 100 gram smøreost; 50 gram smør; 100 gram flormelis (evt: 1 tsk vaniliesukker)




fredag den 29. juni 2012

Islagkage

Islagkage med chokolade ca. 6-8 pers.
 (let at lave – skal ikke røres i under indfrysning og kan laves over et par dage)

Parfait is:  4 past.æggeblommer, 125 g. sukker, kornene fra 1 stang vanilje,  ½ l. piskefløde
Fyld:  2 spsk. rom, 100g smeltet overtrækschokolade, 1 makronbund eller små makroner
Pynt:  2 dl. piskefløde, 100g overtrækschokolade, 50 g. marcipan

Parfaiten:  Pisk æggeblommer og sukker til luftig æggesnaps. Tilsæt vaniljekorn. Pisk fløden stiv og ven den forsigtigt i æggesnapsen.

Fyldet: Del parfaitblandingen i to lige store portioner.  Tilsæt rom til den ene portion og vend smeltet chokolade i den anden.
Læg markronbunden eller små makroner i bunden af en springform (ca.22 cm.) og hæld parfaitblandingen med rom over.  Tildæk med alufolie og frys blandingen i en time.  Hæld derefter parfaitblandingen med                        chokolade over rom-isen og stil atter formen tilbage i frysen med folie over.  Frys i ca. 8 timer.
Pynten:  Kog fløden op i tykbundet gryde. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i fløden.  Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i små 5 min.   Lad chokoladen afkøle og fordel den derefter over islagkagen.  Stil tilbage i fryseren 1-2 timer.
Tag islagkagen ud af fryseren 1 time før serveringen og sæt den i køleskabet.  Pynt ved serveringen med
Udrullet marcipan udstukket f.eks. som små hjerter.
Mums og god fornøjelse siger Sanne

torsdag den 28. juni 2012

Hjemmelavet is


Vanillie is.

2 æggeblommer piskes med 4 spsk sukker og 1 spsk vanille.
1 æggehvide piskes stiv og blandes forsigtigt i æggemassen
2½ dl fløde piskes til skum og blandes i

Derefter fyld efter eget ønske.

En portion plejer IKKE at være nok...gang bare op til dobbelt-tredobbelt-firdobbelt eller så mange gange dobbelt portion som du har lyst til.

God fornøjelse
Vh Anne

onsdag den 18. april 2012

Rabarber lagkage

350 gr snittede rabarber
½ dl vand
½ dl sukker
Koges møre.
Si ca. ½ dl saft fra til glasur.
3 dl piskefløde piskes til skum
ca.14-16 små makroner knuses og kommes i flødeskummet.
1 lagkagebund lægges på et fad
derpå rabarberkompot
derefter en bund
hvorpå der lægges
flødeskum med makroner
slutteligt
endnu en bund.
trykkes let sammen og sættes på køl i 2-3 timer
lav glasur af
2 dl. flormelis og rabarbersaft (evt. citronsaft----bruger jeg aldrig)
Pynt evt. lagkagen med citronmelisseblade (bruger jeg heller aldrig)
nyd lagkagen (gør jeg altid...den holder ikke længe her i huset)